Handelsbetingelser
HANDELSBETINGELSER
1. GENEREL INFORMATION
Disse handelsbetingelser er gældende, når du bestiller varer på POMPdeLUX.dk. Alle aftaler indgås på dansk.
POMPdeLUX.dk ejes af;
POMPdeLUX ApS
A.P Møllers Alle 55,
2791 Dragør
CVR nr.: 44817934
hello@pompdelux.dk
Telefon 53888950
Når du har placeret en ordre, vil du modtage en ordrebekræftelse på dit køb via e-mail. Vi anbefaler, at du gemmer dette dokument.
Du har altid ret til at fortryde dit køb inden for 14 dage fra det tidspunkt, hvor du har modtaget dine varer, som er uddybet i afsnittet ”Fortrydelsesret”.
Endvidere er dit køb omfattet af Købelovens mangelregler, som du kan læse mere om i afsnittet ”Reklamation og fejlleverede varer”
Vi behandler dine personoplysninger fortroligt. Læs venligst vores Persondatapolitik her, som fortæller
2. BETALINGSMETODER
Du har mulighed for at betale med:
ApplePay, GooglePay, Dankort, Visa, MobilePay, Visa Electron og MasterCard, EuroCard, PayPal og køb på faktura via Klarna.
Din betaling vil først blive trukket på den valgte betalingsmetode, når dine varer forlader vores lager.
Reservation af beløb
Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene reserveres på dit kort eller konto indtil:
1) Vi trækker beløbet, når vi sender varen, eller
2) pengene frigives ifølge aftale med din kortudsteder.
kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder.
Vi tager ikke kortgebyrer.
Betaling med kreditkort
Du kan trygt anvende dit betalingskort hos os. Vores betalingssystem er PCI certificeret via vores betalingsindløser. Der tages ikke kortgebyr ved betaling med kreditkort på POMPdeLUX.dk.
Betaler du med kort, vil du blive bedt om at indtaste dine personlige kort oplysninger.
To-faktor-godkendelse af køb på POMPdeLUX
For at øge sikkerheden ved online køb, har EU besluttet at ALLE online butikker skal indføre to-faktor-godkendelse. Når en betaling skal godkendes med to sikkerhedsfaktorer, giver det endnu større sikkerhed og identifikation – ved onlinebetalinger. På denne måde gøres det sværere for IT-kriminelle at misbruge kortet.
Verifikation af dig som kunde kan ske ved hjælp af forskellige metoder, f.eks. NemID eller en adgangskode via sms, afhængigt af hvilke metoder din bank understøtter.
For dig som kunde betyder det, at du skal godkende og bekræfte din betaling hos POMPdeLUX en ekstra gang, før dit køb kan gennemføres. Denne godkendelse gælder typisk for alle køb over 450DKK.
Hvor lang tid frem reserveres der penge på mit kort?
Hvis du handler med debitkort på POMPdeLUX.dk (Visa Debit eller Mastercard), vil der ved gennemførelse af bestillingen blive reserveret et beløb på dit kort, svarende til totalen på din ordre. Når din ordre er blevet pakket, vil pengene blive trukket fra dit kort, hvilket sletter reservationen.
Hvis du annullerer din ordre, giver vi straks kortudsteder besked om at slette reservationen. Hvornår reservationen bliver hævet, afhænger af din aftale med kortudsteder.
Betaling med MobilePay
På POMPdeLUX.dk kan du anvende MobilePay som betalingsmetode. Bemærk, at du skal have aktiveret nethandel i din MobilePay app for at kunne anvende MobilePay.
Fakturabetaling via Klarna AB
Vi tilbyder fakturabetaling i samarbejde med Klarna AB. Betalingsbetingelserne er 30 dage. Din faktura vil blive pålagt et gebyr på 25,- DKK, når du benytter faktura som betalingsmetode. Fakturaen sendes til den e-mailadresse, som du angiver ved købet.
· Klarna faktura: Kredittid på 30 dage fra den dag, varerne bliver sendt. Her kan du finde vilkårene for faktura.
Læs mere om Klarna og deres vilkår og betingelser her.
Delbetaling via Klarna.
Klarna giver dig muligheden for at benytte delbetaling af din faktura,
Læs mere om Klarna delbetaling og deres vilkår og betingelser her.
Klarna Pay Now
Klarna giver giver dig også mulighed for at benytte deres Pay Now. Det giver dig muligheden for at betale med bankoverførsel direkte fra din bankkonto. Ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen.
Læs mere om Klarna Pay Now og deres vilkår og betingelser her.
Betaling med PayPal
Vi tilbyder mulighed for at betale med PayPal. PayPal er en online betalingstjeneste, der giver dig mulighed for at betale sikkert, nemt og hurtigt på online butikker. Dine bank- eller kreditkortoplysninger gemmes kun på PayPal. Læs mere om PayPal her.
Betaler du via PayPal, er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen. Læs mere om betingelserne på PayPals hjemmeside.
3. PRISER OG LEVERING
På POMPdeLUX.dk er alle de anførte priser for varer, eksklusive forsendelsesomkostninger, men inklusive skatter, moms og afgifter.
Valuta
Priserne online varierer alt efter hvilket land din leverings adresse befinder sig i. Du kan ændre dit valg af land toppen af siden. Bemærk venligst at ændringen af land kan have indflydelse på pris/valuta og forsendelsesomkostninger – den aktuelle pris for varer og levering vil fremgå i din kurv ved check out.
Leveringsbetingelser
Forsendelse
Når du handler hos POMPdeLUX.dk kan du frit vælge, at få dine varer leveret med enten BRING eller GLS. Alle varer sendes som pakkepost, og du har derfor mulighed for at følge din pakke via track & trace fra den afsendes, til den bliver leveret. Se mere info og dine forsendelsesmuligheder her.
I tilfælde af at den/det valgte Pakke Shop/udleveringssted er fyldt, vil din ordre blive leveret til nærmeste Pakke Shop/udleveringssted.
BRING PRIS
Levering til BRING Udleveringssted 39 DKK
Fri fragt v. køb over 1.000 dkk
GLS PRIS
Levering til GLS Udleveringssted 39 DKK
Fri fragt v. køb over 1.000 dkk
Levering til hjemmeadresse
49 DKK
Fri fragt v. køb over 1.000 dkk
Forventet leveringstid i Danmark er 2-4 dage
Vi leverer til privatadresser eller GLS Pakke Shops udleveringssteder /BRING udleveringssteder. Der skal kvitteres for varerne ved modtagelse/afhentning. Kvitteringen foretages af dig selv eller øvrige personer på leveringsadressen med bindende virkning for dig. Bemærk venligst, at du bærer risikoen for varen efter leveringen.
Inden du kvitterer for modtagelse af pakken, er det en god idé, at du kontrollerer pakkens emballage. Er pakkens emballage beskadiget, anbefaler vi, at du nægter modtagelse af pakken. Du kan nu oprette en reklamation til fragtselskabet/udleveringsstedet/pakkeshoppen og/eller kontakte vores kundeservice, og de kan være dig behjælpelige.
Hvis pakkens indhold er beskadiget, bedes du ligeledes kontakte vores kundeservice. Kundeservice kan kontaktes på mail hello@pompdelux.dk eller på telefon +45 53888950. Ønsker du at klage over eventuelle fejl og mangler skal du informere os om det. Læs mere under afsnittet Reklamation.
4. FORTRYDELSESRET
Hvis du ønsker at returnere en vare, har du 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager varen. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.
Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til hello@pompdelux.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne.
Du kan også fortryde købet ved at logge ind på vores returportal. Ønsker du at gøre brug af vores returportal skal du blot give os besked ved at logge ind på portalen her eller nederst på websitet. Log in med din e-mail og dit ordrenr. og fortæl os hvad du ønsker at returnere. Send varen retur. Du skal selv betale for returnering, men du kan med fordel anvende det medsendte forudbetalte returlabel eller printe et nyt i returportalen.
Fortrydelse af en del af købet
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.
Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.)
Returnering
Bemærk, at du skal sende varen retur senest 14 dage fra den dag, du har givet besked om, at du har fortrudt dit køb.
Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten. Vi modregner kun DKK 39,- fra værdien af dine returvarer ved benyttelse af den medsendte returlabel.
Hvis du fortryder dit køb, skal pakken sendes tilbage til:
POMPdeLUX
C/o Textile Logistiks
Hi-Park 441 B+C
7400 Herning
Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.
Tilbagebetaling
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.
Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.
Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.
Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på.
Det betyder at varen kan prøves på, som hvis det var i en fysisk butik. Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage. For at modtage hele købsbeløbet retur, må varen kun afprøves, men ikke tages i brug.
Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage.
Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.
Bemærk: Du er ansvarlig for eventuelle skader, som kan opstå under retur-transporten.
Sådan gør du
1. Registre din returforsendelse i vores retur portal. Du finder linket nederst på www.pompdelux.dk eller i linket her. Du skal bruge din e-mail og dit ordrenr. for at logge ind.
2. Pak returvarerne forsvarligt ind. Du kan med fordel anvende forsendelsesposen, som du har modtaget dine varer i.
2. Udfyld retursedlen som var vedlagt din ordre. (skal kun ske hvis du ikke har registreret i returportalen
3. Brug den forudbetalte returlabel, som lå i din pakke. Benyttes denne, modregner vi 39,- DKK fra værdien af dine returvarer.
4. Indlevér returpakken ved dit nærmeste GLS Pakke Shop /BRING udleveringssted – hurtigst muligt og senest indenfor 14 dage. (Returlabel oplyser dig, hvilken distributør der er valgt)
Bemærk, at du har ansvaret for pakken/varerne, indtil vi modtager dem. Gem derfor kvittering på indlevering samt evt. track & trace nummer.
Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
5. REKLAMATION OG FEJLLEVEREDE VARER
Hos POMPdeLUX er kvalitet i fokus, hvis du mod forventning skulle opleve fejl eller mangler ved en vare, er dit køb omfattet af Købeloven, herunder mangelreglerne, og du har 24 måneders reklamationsret på alle varer. Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Du skal reklamere indenfor ”rimelig” tid efter, at du har opdaget evt. mangel ved varen. Vi anbefaler, at du reklamerer så hurtigt som muligt. En reklamation der fremkommer inden for to måneder efter, at du har opdaget fejlen, er altid rettidig.
Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
Selvom vi hos POMPdeLUX har gjort en stor indsats for at angive farver og kvaliteter så nøjagtigt som muligt, kan computeres farver og skærmopløsninger variere. Mindre farveafvigelser betragtes derfor ikke for at være en mangel i Købelovens forstand.
I tilfælde hvor vi ønsker varen retur, er returforsendelsen af en reklamation naturligvis fragtfri for dig. Vi anbefaler, at du benytter vores forudbetalte returlabel. Vi bestræber os på at fremsende en ny vare som erstatning for den oprindelige vare. Er dette ikke muligt tilbagebetaler vi købsprisen. Ved afviste reklamationer vil du blive kontaktet direkte.
Sådan gør du
Er en vare beskadiget eller defekt, kan du lave en reklamation. Bemærk venligst, at du bedes kontakte os direkte via reklamationsportalen, som du kan finde her, eller nederst på www.pompdelux.dk. I portalen vedhæftes gerne billede(r) samt beskrivelse af fejlen på varen. Du vil herefter blive kontaktet om det videre forløb. Bemærk du kan blive bedt om at returnere varen fysisk til endelig afgørelse.
På den måde kan vi hurtigst muligt tilbyde en løsning på problemet på baggrund af dine informationer.
Bemærk, at du har ansvaret for pakken/varerne, indtil vi modtager dem. Gem derfor postkvittering samt evt. track & trace nummer. Vi gør opmærksom på, at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav.
Fejlleverede varer
Har du modtaget en vare du ikke har bestilt, beder vi dig venligst kontakte vores kundeservice på hello@pompdelux.dk.
I tilfælde af fejlleverede varer er forsendelse og returforsendelsen fragtfri for dig.
7. ANDRE FORHOLD
Cookies
Når du besøger pompdelux.dk første gang vil du møde vores cookie banner, hvor du har mulighed for at acceptere vores cookies.
Du kan finde mere information om cookies her.
Klageadgang
Hvis du vil klage over dit køb, skal du henvende dig til vores kundeservice på +45 53888950 eller hello@pompdelux.dk.
Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning sammen, kan du indgive en klage til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg.
Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus.
For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.220 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 790 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.
Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag hos e-mærket - uanset beløbets størrelse. Læs mere her.
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land.
Klage indgives til : http://ec.europa.eu/odr .Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse hello@pompdelux.dk.
Lovvalg og værneting
Enhver aftale indgået mellem os under anvendelse af disse vilkår og betingelser er underlagt dansk ret. Enhver tvist afgøres af de ordinære danske domstole.
Standardfortrydelsesformular
(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)
Til:
POMPdeLUX
A.P Møllers Alle 55
2791 Dragør
Mail: hello@pompdeluc.dk
Telefon 53888950
Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:
__________________________________________________________________________________
Bestilt den: _______________________________ Modtaget den: _______________________________
Forbrugerens navn: ______________________________________________________________________
Forbrugerens adresse: ___________________________________________________________________
Forbrugerens underskrift: _________________________________________ Dato: _________________
(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)
Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 21.03.2025